Et interview med Loa om pro-aging

Et interview med Loa om pro-aging - Vild Nord

Hvad er pro-aging?

Det er ikke sikkert, at du har hørt om pro-aging før, eller måske er du først stødt på begrebet for nyligt? Uanset hvad, så er det en fantastisk tilgang til livet og skønhed i alle aldre. Pro-aging fokuserer på at fremme selvværd og selvtillid i alle aldre, ved at understrege vigtigheden af at omfavne livsoplevelser og aldersrelaterede ændringer i stedet for at forsøge at undgå og maskere dem. Det indebærer også at værdsætte og støtte en sund livsstil, herunder ernæring, motion og hudpleje, for at opnå en sund aldringsproces.

Med alderen ændrer kroppen sig. Rynker, linjer og mindre muskelmasse er blot nogle af de forandringer vi oplever med tiden. Hvordan vi hver især vælger at omfavne den naturlige skønhed, der følger med, er op til os selv. Èn tilgang til de aldersbetingede ændringer, kaldes Pro-aging.

Pro-aging vs. andre tilgange

Pro-aging er en positiv tilgang til aldring, der ikke kun accepterer, men også fejrer den naturlige udvikling, mens man prioriterer en sund livsstil og pleje af huden. Det handler om at omfavne de ændringer, der naturligt sker med alderen, samtidig med at man aktivt arbejder på at opretholde velvære. Det er en invitation til at se aldring som en naturlig del af livet, der kan nydes med sundhedsfremmende vaner og en positiv holdning.

Anti-aging fokuserer derimod på at modvirke eller mindske synlige tegn på aldring ved hjælp af forskellige produkter, behandlinger og livsstilsvalg. Målet er at bevare eller genskabe et ungdommeligt udseende og mindske aldersrelaterede forandringer i huden og kroppen.

Pro-aging filosofien sætter mig fri til at være mig selv – det er enhver kvindes ret.
Det er det pro age, betyder for mig" - Loa

 

Loas tanker om pro-aging

Som co-founder af collagen-brandet Vild Nord, betyder sundhed og naturlig skønhed meget for Loa Gitz. Med udgangspunkt i hendes pro-age tilgang til livet, kan du her få et indblik i, hvordan hun med en række daglige rutiner holder sig aktiv, frisk og naturligt skøn. Læs interviewet og få et indblik i hvad pro-aging er, og hvordan det er blevet en del af Loas daglige skønhedsrutine. Måske kan det være den inspiration, du mangler for at komme i gang.

 

Hvornår og hvorfor besluttede du dig for at omfavne en pro-aging tilgang til livet?

Pro-age livsstilen er først blevet rigtig aktuel for mig med alderen. Det er forholdsvis nemt at være afslappet omkring alderen i 25-35-årsalderen, men det bliver sværere, når man når op i fyrrerne – herfra går livet den anden vej. Det er her, alderen for alvor begynder at vise sig og kunne mærkes. Man kan ikke længere bare gøre, som man plejer, fordi kroppen på mange punkter har sin egen vilje.

Efter jeg blev 25 og oplevede hvad dårlig kost kan betyde for helbredet, begyndte jeg at forstå hvordan kost og helbred hænger sammen. Da jeg blev 40 fik jeg først en og siden endnu en hudsygdom og herefter har jeg virkelig har taget pro-aging tankegangen til mig. Så jeg har levet efter konceptet om indre skønhed i mange år – spist mig smuk, sund og frisk, mens jeg har levet livet. Men det er nok først nu, hvor rynkerne bliver tydeligere og den naturlig tyngdekræft sætter ind, at jeg virkelig kan sige, at jeg omfavner pro-age tilgangen i mit liv.

Jeg ser meget få ting i absolutter. Så selvom jeg elsker inner beauty og højst sandsynligt aldrig kommer til at få filler i læberne, kan jeg godt blive fascineret af de gode resultater, man kan opnå med kosmetiske skønhedsbehandlinger. Af og til tænker ofte over, om jeg burde få lavet rynkerne i panden – de er der og de er mange, men så kommer jeg i tanke om, at de er en del af den jeg er, og det jeg tror på. Og så fokuserer jeg i stedet på, hvad jeg kan spise og hvilke valg jeg kan tage, for at behandle min krop bedst muligt.

 

Min krop en gave - det er her, jeg bor, mens jeg er her - derfor skal den behandles godt"

 

Kroppen er ikke interesseret i at få botox eller filler for sin egen skyld; det er for psykens og det ydres skyld. Hvilken vej man vælger at tage, er op til en selv.

Min egen tilgang til alder er sundhed frem for skønhed. Selvom jeg er super forfængelig, så kommer sundheden hos mig altså først og jeg tror, at det i sidste ende kommer min skønhed til gavn.                        

 

Hvordan har din pro-aging filosofi påvirket dit syn på aldring og skønhed?

Min pro-aging filosofi har givet mig en mere afslappet holdning til at ældes. Jeg er ikke bange for rynker og ændringer i kroppen som opstår i forbindelse med at ældes. Samtidig er jeg opmærksom på indre skønhed og sundhed. Jeg fokuserer på, hvad jeg spiser og smører på min krop for at være den bedste version af mig selv hele livet og leve så længe som muligt.

Målsætningen er mere end blot at se godt ud; det handler ikke så meget om at ligne en på 25 i stedet for en på 47. Alderen har en stor værdi for mig, da den repræsenterer de år, jeg har levet. Min erfaring og viden fra livet er jeg glad og taknemmelig for, også selvom årene har givet rynker og linjer. Pro-age tanken hjælper mig med at acceptere og omfavne min alder som en fordel – værdsætte hele den jeg er som et helt menneske.

 

Hvordan er din daglige rutine for at støtte en sund aldring?

Kogt vand med citron

Jeg drikker meget vand, helst kogt, tempereret med citron. Sådan starter min morgen hver dag. Det er en enkel måde at detoxe leveren, opretholde en god syre-base balancen og få gang i stofskiftet. Og så smager det godt.

Faste

Jeg faster ud fra en 16/8 metode, hvilket føles godt og naturligt for mig. Metoden går ultrakort fortalt ud på, at man faster i 16 timer og derefter kan spise i 8 timer. Denne metodiske faste er oppe i tiden og med god grund, da den både har helbredsmæssige og fysiske fordele.

Det er let for mig at springe morgenmåltidet over, og det holder mig faktisk frisk i løbet af dagen. Mit første måltid er til frokost, hvor jeg spiser masser af fisk og grøntsager. Rødt kød har jeg ikke spist i mange år, men jeg får let mit protein igennem andre kilder.

Cellerijuice med gurkemeje

Om eftermiddagen drikker jeg min hjemmelavede friskpressede sellerijuice med citron, gurkemeje og ingefær – alt sammen økologisk. Det er min ultimative anti-inflammatoriske sundheds-eliksir – jeg elsker den, og min krop og hud elsker den.

NO sugar

Sukker og forarbejdede kulhydrater er selvfølgelig et no go, når det handler om sundhed. Men jeg formår dog kun i perioder at undgå det helt - for jeg elsker som mange a bland selv-slik og god italiensk is… og når jeg spiser det, nyder jeg det 100%, før jeg cirkler tilbage til sundheden.

Collagen peptider

Collagen får jeg selvfølgelig hver dag. I vand er det CARE jeg bruger – det er mit quick fix, når jeg har super travlt, og eller Collagen Immune Plus i kefir, som samtidigt giver mig nogle gode mælkesyrebakterier, hvis jeg har 5 min. Ellers elsker jeg at lave mad og synes det er sjovt at prøve noget nyt – også når det kommer til brugen af collagen. Derfor er jeg også vild med alle vores opskrifter med collagen, hvor vi kombinere smag med gode næringsstoffer.

Tørbørste huden

Min hud er super vigtig for mig, så jeg plejer den hver dag. Jeg tørbørster min hud hver morgen før badet for eksfoliere huden, øge blodcirkulationen og stimulere lymfesystemet. Om vinteren er tørbørsten og collagen min måde at undgå tør hud.

Træning

At kunne bevæge min krop frit, er helt afgørende for min livsglæde. Derfor tager jeg mig også tiden til at styrketræne tre gange om ugen, for at forbygge træthed, vægtøgning og stive led. Jeg vil gerne gøre mit for at se godt ud og for at holde kroppen stærk gennem hele livet.

 

Jeg er ikke ekspert – jeg er nysgerrig, lytter jeg til min krop og prøver mig frem"


Hvordan har din livsstil og skønhedsrutine har udviklet sig, efter du begyndte at have en pro-aging tilgang?

Min livsstil har ændret sig, især efter jeg så småt er på vej ind i overgangsalderen. Jeg kan mærke at jeg ikke længere kan kontrollere min vægt på samme måde som før, hvor det som regel var nok at spise lidt mindre eller bevæge mig lidt mere. 

Det er bl.a. her at det at faste hjælper mig med at være mæt på en anden måde, og samtidig få de nødvendige gode næringsstoffer og fedtstoffer. Jeg er på ingen måde ekspert på meno-pause, men jeg er nysgerrig og lytter til min krop og prøver mig frem.

Hvorfor er collagen er en vigtig del af pro age?

Pro-age handler om at give kroppen den nødvendige næring for at udføre sit job bedst muligt. Kroppen er i stand til utrolige ting, helt ad sig selv, men den har brug for sund og varieret kost, motion og luft. 

Med alderen kan jeg mærke at min krop har brug for lidt ekstra støtte. Det giver jeg den bl.a. med protein og collagen kosttilskud, som jeg ser som en vigtig komponent i min kost. Det hjælper mig med at opretholde elasticitet i min hud, kroppens største organ.

 

 Jeg ser egentligt ikke Vild Nords collagen som et kosttilskud, men en ingrediens jeg kan tilføje i forskellige drikke og retter, for sikre at jeg får en gavnlig komponent i kosten"

 

Ser du collagen som en nøglekomponent i at opnå og bevare naturlig skønhed med alderen?

Ja, det gør jeg. Collagen ser jeg som en vigtig komponent. Som sagt tidligere, så er det med til at sikre at vores største organ kan fungere bedst muligt, og det er det hylster jeg bor i og det skal have det godt. Så jeg tror i forhold til hele kroppens funktionalitet, at det er godt.

 

Hvordan håndterer du eventuelle udfordringer eller misforståelser, som folk måtte have omkring din pro-aging tilgang?

Pro-age tilgangen kan virkelig skille vandene. Nogle finder det mærkeligt eller frelst, fx når det kommer til faste. Sociale aspekter som spisevaner kan være udfordrende i sociale sammenhænge. Jeg er også klar over, at nogle synes, det er underligt at jeg ikke spiser rødt kød og undgår sukker. Som ung var det et større problem end nu, men det er blevet mindre problematisk med alderen. Måske også fordi pro-age livsstilen er oppe tiden.

 

Vi har alle forskellige tilgange til skønhed og alder"

 

Hvordan har din pro-aging tilgang påvirket dine synspunkter om skønhedsidealer?

Det har været, og er stadig udfordrende at være kvinde og leve op til et skønhedsideal, som måske slet ikke passer til ens krop eller natur. Jeg minder mig selv om, at det er vigtigt at være tilfreds med mig selv og ikke konstant spejle mig med andre. At gøre det bliver hurtigt spild af godt liv. 

Jeg synes, det er skønt med den voksende trend med ældre kvinder i markedsføring. Det støtter ideen om, at alder er noget, vi skal omfavne og ikke nødvendigvis sætter en grænse for hvad man kan og ikke kan. Det er dejligt at se ældre kvinder repræsenteret som attraktive og stærke fordi det støtter tanken om at omfavne alderen med glæde selvom det også betyder at vi er ældre og ser ældre ud.

 

Kan pro-aging bidrage til at ændre samfundets syn på alder?

Ja, uden tvivl. Det er en stærk synergi mellem pro-age bevægelsen og samfundsudviklingen, der kan ændre opfattelsen af alder. Ældre mennesker kræver mere af livet og bidrager stadig med værdi. Det er positivt, at samfundet ikke kun fokuserer på ungdommen, men også ser ældre som en ressource.

 

Værdsæt og behandl kroppen godt – det kommer kun godt igen"

 

Hvad vil du råde andre, der ønsker at omfavne en pro-aging tilgang til livet, og hvordan kan marine collagen være en del af det? 

For dem, der ønsker at omfavne en pro-age livsstilen, tror jeg at man skal starte med at være glad for sig selv og ens krop. Værdsæt og behandl kroppen godt, og den vil behandle dig godt. 

Bagefter kan man se på, hvordan man kan leve i harmoni med kroppen for at opnå velvære i både krop og sjæl. Det kan inkludere forskellige tiltag som faste, vandindtag og motion. Start et sted og byg gradvist op. Marine collagen kan være en del af kosten som et supplement. Det kan indtages i vand, kaffe eller smoothies, som en måde at støtte kroppens naturlige funktioner og bevare elasticiteten i huden. Pro-age handler om at give kroppen den næring, den har brug for, og marine collagen kan være en værdifuld tilføjelse.

 

Lad Vild Nord være en del af din pro-aging

Hos Vild Nord elsker vi den naturlige skønhed, og vi ønsker at støtte dig og din skønhed, uanset livsstil og alder. Derfor har vi i vores udvalg af premium marine collagen, tilført nøje udvalgte ingredienser, der i samspil med collagen, støtter og tilgodeser din skønhed bedst muligt.

Du finder hele udvalget af Vild Nord marine collagen i vores webshop, hvor du også kan læse mere om de enkelte produkter og deres unikke egenskaber.

Læs næste

Hvad hjælper på tør hud? - Vild Nord
Collagen testet for PFAS & tungmetaller - Vild Nord